Grand Prix vinder 2014 – Team Pilegaard (m. videoer)

Team Pilegaard
Team Pilegaard

Grand Prix vinder 2014 af projektet Minus 30 FE pr. produceret gris blev Team Pilegaard. Team Pilegaard blev kåret på baggrund af en samlet reducering i foderforbruget med 24 FE pr. produceret gris fra 313 FE ved projektets starts til at have et flot samlet foderforbrug på 289 FE pr. produceret gris ved DB Tjek opgørelsen for 2. halvår 2014.

STORT TILLYKKE TIL TEAM PILEGAARD!

Team Pilegaard tilskriver en stor del af den forbedrede produktivitet til renovering af møllerierne. Konstruktør Jan Brochstedt Olsen fra Centrovice har spillet en central rolle i forløbet, hvor første skridt var at få lavet sigteprøver. Sigteprøverne viste, at andelen af foderpartikler under 1 mm lå på omkring 60 procent, men det er jo omkring 80 procent af de malede korn, der skal være under 1 mm. En USK undersøgelse viste fine maver, hvorfor der på dét grundlag ikke var de mindste betænkeligheder ved at give grisene noget finere formalet korn.

Renoveringen kom til at stå i omkring 400.000 kroner. Med besparelsen på de 24 foderenheder pr. produceret gris og en årlig produktion på 20.000 slagtesvin fra de ejendomme, der er med i projektet, giver det en besparelse på omkring 800.000 kroner årligt (20.000 slagtesvin x 24 Fes x 1,65 kr.). Derved har investeringen i særdeleshed tjent sig selv hjem.

Ud over nye møller skyldes forbedringen også justering af fodercomputer og foderkurver. Efter renoveringen af møllerierne er gennemført, erkender Kristen Pilegård da også, at han nu kun har ”mindre knapper” tilbage at skrue på for at nå en reduktion på totalt 30 foderenheder.

Planen fremadrettet er, at fodereffektiviteten hos smågrisene skal forbedres, og det er ved at udskifte foderautomaterne. Pt. har de omkring 50 gamle Funki-automater, som bare ikke er gode. Til gengæld er Team Pilegaard glade for automaterne fra  Skiold, så dem vil de gerne have overalt hos smågrisene.

Foderforbruget hos søerne ligger på 1.300 foderenheder inklusiv foderet til poltene, så på den baggrund ikke vurderer Kristen Pilegaard, at der er så meget mere at hente der.

Mød Kristen Pilegaard i videoklippet nedenfor (klik på billedet):

Kristen Pilegaard
Kristen Pilegaard

Kristen Pilegaard har et godt team bag sig, som spiller en central del i opnåelsen af de flotte resultater.  Mød dem i nedenstående klip (Klik på billederne):

Kent2

Note! This is recorded in russian.
Note! This is recorded in russian.

medarbejdere piger

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *