Det er vigtigt at analysere næringsindholdet i det høstede korn, da indholdet kan have stor betydning for produktiviteten. I manualen om hjemmeblanding kan du læse om, hvordan du på korrekt vis udtager prøver af det høstede korn til analyse og om effekten af analyserne.
Klik her for at læse mere på VSP SEGES’s hjemmeside. Her kan manuelen om Hjemmeblanding også kan hentes.
Sammendrag af meddelelse nr. 1033Formålet med afprøvningen var at afklare, om variationer i enkelte råvarer i slagtesvinefoder påvirker produktiviteten hos grisene.
Varierende råvaresammensætning til slagtesvin kontra låst råvaresammensætning viste, at hyppige, bratte foderskift havde en negativ betydning for produktiviteten sammenlignet med ingen skift i foderblanding. Foderudnyttelse og daglig tilvækst blev forringet, og det havde en negativ effekt på produktionsværdien pr. stiplads pr. år.
Brat overgang fra lavt til højt indhold af raps/solsikke gav en lavere produktionsværdi pr. stiplads pr. år i forhold til mere gradvis/blid overgang, hvilket skyldtes en forringet foderudnyttelse ved bratte foderskift.
Der var ikke statistisk sikker effekt på produktiviteten ved hyppige foderskift gennem slagtesvins vækstperiode sammenlignet med få foderskift.
Det er altså bratte skift, der betyder noget for produktivitet, hvorimod det ikke betyder så meget, hvor ofte der skiftes blanding sammenlignet med et enhedsfoder med fast råvaresammensætning.
Effekten af skift i råvarer i slagtesvinefoder blev undersøgt på grisenes produktivitet.
Læs mere hele meddelelsen her
Af Minus30 Marshal for Nord og Vest Niels Ove Nielsen, Svinerådgivningen
Hvorfor har de fleste besætninger ikke kunnet fastholde deres store fremgang i starten af projektet, men i stedet nærmest fulgt en yoyo- kurs: lidt frem og lidt tilbage med forskellige udsving?
Det er en gammelkendt erfaring, at man opnår resultater, hvor man gør en særlig indsats. Man er i starten motiveret , tændt på opgaven, ryster armbåndsuret med mellemrum, stamper forventningsfuldt og utålmodigt i jorden: skal vi snart køre?? De andre overhaler os osv.
I skyndingen sker der to ting: Man flytter bevidst og ubevidst ressourcer fra nuværende rutiner over på nye opgaver og sløser lidt med løsningen af andre vigtige opgaver. Det er, hvad det er. Hvad værre er, at i al denne iver og med dette hastværk fortrænges de klassiske dyder såsom planlægning, præcise registreringer af forekommende hændelser og grundige analyser. Dermed bliver beslutningsgrundlaget for dårligt og kvaliteten af ledelsesbeslutningerne falder. Resultater og fremgange bliver mere tilfældige. Man forsøger sig med forskellige eksperter, hvis råd man kun delvist følger, sætter mange ændringer i gang samtidigt og en ny i gang helst før man når at se resultater af de forrige tiltag. Endelig kan man så triumferende sige tll sin rådgiver: “Hvad sagde jeg – Dit råd duede ikke.” (Nej det tror jeg gerne, for det fik ikke en ærlig chance).
Og hvad skal der ske for at undvige den kendte dødsspiral?
Erkend, at ting tager tid og at beslutninger ikke bliver bedre end kvaliteten af de data, som ligger til grund.
Ringen er dermed sluttet: gode og solide data er nødvendige for at løse de rigtige opgaver i rigtig rækkefølge – Og lad så ændringer slå igennem, før de evt. dømmes ude.
Et eksempel: den nye kvartalsopgørelse viser, at gennemsnitlig daglig tilvækst er faldet med 23 g fra 907 g til 884 g, og foderforbruget er ændret fra 2,87 FEsv til 2,95 FEsv. Men leveringsvægten er øget(?). Klassisk eksempel på for stærk fodring. Eller… ?
Et nøjere tjek af data viser, at grisenes statusvægt ultimo er ansat 2 kg for lav. Hvis den rette værdi sættes ind, øges tilvæksten – som det også opleves i hverdagen. Men foderforbruget er stadig for højt. En silokontrol + tjek af recepter i vådfodercomputerafslører, at der er indtastet forkerte råvareværdier for byg og hvede. Vådfoderet indeholdt mindre energi end indtastet. Alarm afblæst, men denne kunne vist have været undgået.
God sommer!