Statusrapport fra Team Fåresøhøjgaard
v. svinekonsulent Mads Waidtløw
Besætningen på Team Fåresøhøjgaard består af ejerne Per og Lene Andersen samt deres ansatte Camilla og Anna i soholdet og flexjobberen Arne som hjælper i slagtesvineholdet. Besætningen består af 400 søer, og ca. halvdelen af slagtesvinene leveres til DC. Resten sælges til fast aftager ved godt 30 kg.
Per og Lene valgte at gå med i projekt Minus 30 FE, da de syntes der var flere steder i produktionen der trængte til et serviceeftersyn.
I soholdet er det specielt reproduktionen der har drillet. Ved at indføre mere systematik omkring poltehåndteringen og samtidig sikre at alle søer løbes mindst 2 gange, håber vi på at hæve faringsprocenten. Desuden er der sat fokus på huldstyringen i løbe/kontrolstalden, hvor der er lavet udførlige foderkurver, som angiver mængden i liter afhængig af soens huld. Dette skulle gerne gøre det nemt og overskueligt for medarbejderne, at justere foderkasserne rigtigt.
Alt foder på begge ejendomme er hjemmeblandet. I soholdet formales det med en almindelig slaglemølle, og for at sikre søernes og poltenes mavesundhed, er formalingen grov. Det betyder, at smågrisenes foder er for groft. Derfor har Per besluttet, at investere i et nyt male-blandeanlæg med en skivemølle, så en del af kornet kan formales finere end i dag.
Smågrisene kommer i slagtesvinestalden allerede ved 19 kg, så det er her en stor del af foderforbruget ligger. Her fodres med tørfoder i et multifase anlæg fra Skiold, som blandt andet kan håndtere foderkurver. Netop foderkurverne er det første vi har kigget på. Grisene fik ikke nok at æde i starten, hvilket betyder de ikke udnytter potentialet godt nok, hvor tilvæksten er billigst. Derfor har vi gjort foderkurven meget stejlere. Da det er traditionelle tørfodringskasser, kan alle grisene ikke æde på én gang. For at forskellen på dem ikke skal blive for stor, har vi lagt loftet noget højere end man traditionelt ville gøre i en restriktiv vådfoderbesætning.
Det næste vi vil prøve er at kønsopdele grisene, for på den måde bruge sogrisenes evne til at udnytte foderet og fodre dem så tæt på ad libitum som muligt, og kun lægge et loft ind på galtgrisenes foderoptagelse.
For løbende at holde øje med om tilvækst og foderforbrug går i den rigtige retning, er der startet op med vejehold. På den måde kan vi hurtigt afprøve forskellige tiltag, som f.eks. at ændre på toppunktet for foderkurven til galtgrisene.
Den første E-kontrol viser, at vi er på rette spor. Effektiviteten i soholdet er på vej op, og foderforbruget hos søerne er på vej ned. Det er dog stadig for højt hos smågrisene. I slagtesvinestalden er tilvæksten steget, men foderforbruget målt som 30-100 kg er uændret. Det kunne tyde på foderoptagelsen hos galtene stadig er i overkanten.
