Læs Agrinords spændende blog indlæg om Team Fåresøhøjgaard

Agrinord logo

Mads Waidtløw, Svinekonsulent i Agrinord

 

Statusrapport fra Team Fåresøhøjgaard

v. svinekonsulent Mads Waidtløw

Besætningen på Team Fåresøhøjgaard består af ejerne Per og Lene Andersen samt deres ansatte Camilla og Anna i soholdet og flexjobberen Arne som hjælper i slagtesvineholdet. Besætningen består af 400 søer, og ca. halvdelen af slagtesvinene leveres til DC. Resten sælges til fast aftager ved godt 30 kg.

Per og Lene valgte at gå med i projekt Minus 30 FE, da de syntes der var flere steder i produktionen der trængte til et serviceeftersyn.

I soholdet er det specielt reproduktionen der har drillet. Ved at indføre mere systematik omkring poltehåndteringen og samtidig sikre at alle søer løbes mindst 2 gange, håber vi på at hæve faringsprocenten. Desuden er der sat fokus på huldstyringen i løbe/kontrolstalden, hvor der er lavet udførlige foderkurver, som angiver mængden i liter afhængig af soens huld. Dette skulle gerne gøre det nemt og overskueligt for medarbejderne, at justere foderkasserne rigtigt.

Alt foder på begge ejendomme er hjemmeblandet. I soholdet formales det med en almindelig slaglemølle, og for at sikre søernes og poltenes mavesundhed, er formalingen grov. Det betyder, at smågrisenes foder er for groft. Derfor har Per besluttet, at investere i et nyt male-blandeanlæg med en skivemølle, så en del af kornet kan formales finere end i dag.

Agrinord april blog

Smågrisene kommer i slagtesvinestalden allerede ved 19 kg, så det er her en stor del af foderforbruget ligger. Her fodres med tørfoder i et multifase anlæg fra Skiold, som blandt andet kan håndtere foderkurver. Netop foderkurverne er det første vi har kigget på. Grisene fik ikke nok at æde i starten, hvilket betyder de ikke udnytter potentialet godt nok, hvor tilvæksten er billigst. Derfor har vi gjort foderkurven meget stejlere. Da det er traditionelle tørfodringskasser, kan alle grisene ikke æde på én gang. For at forskellen på dem ikke skal blive for stor, har vi lagt loftet noget højere end man traditionelt ville gøre i en restriktiv vådfoderbesætning.

Det næste vi vil prøve er at kønsopdele grisene, for på den måde bruge sogrisenes evne til at udnytte foderet og fodre dem så tæt på ad libitum som muligt, og kun lægge et loft ind på galtgrisenes foderoptagelse.

Team Fåresøhøjgaard

For løbende at holde øje med om tilvækst og foderforbrug går i den rigtige retning, er der startet op med vejehold. På den måde kan vi hurtigt afprøve forskellige tiltag, som f.eks. at ændre på toppunktet for foderkurven til galtgrisene.

Den første E-kontrol viser, at vi er på rette spor. Effektiviteten i soholdet er på vej op, og foderforbruget hos søerne er på vej ned. Det er dog stadig for højt hos smågrisene. I slagtesvinestalden er tilvæksten steget, men foderforbruget målt som 30-100 kg er uændret. Det kunne tyde på foderoptagelsen hos galtene stadig er i overkanten.

Fokus på Team Petersborg – 290 FE pr. produceret gris

IMG_0130

Med et samlet foderforbrug på 290 FE pr. produceret gris er det Team Petersborg ved Kristian Sørensen (billedet) i Bevtoft, som topper den første Minus30-hitliste. ”Det er en super besætning, hvor grisene bare ser super godt ud’, fortæller konstruktør for Team Petersborg, Birgitte Bendixen fra Syddansk Svinerådgivning.
På besætningen er der fornyligt blevet inkluderet vådkons. majs i blandingerne, hvilket grisene trives godt på, og de æder mere. Men med et allerede godt udgangspunkt er udfordringen for Team Petersborg, at stadig kunne reducere foderforbruget yderligere for at bevare den gode placering på hitlisten. ”Vi har planer om at optimere på temperaturen og fodringsstrategien ved overgangen fra klimastaldene til slagtesvinene staldene, og så skal vi kigge på fasefodring hos klimagrisene”, siger Birgitte Bendixen. Men det er i soholdet, at der er mest potentiale for optimering, hvor Ellen Møller Hansen – også fra Syddansk Svinerådgivning – er inde og arbejde med foderjustering i forhold til spækscanning.
Derudover har besætningsejeren fokus på at øge antallet af fravænnede grise pr. årsso. ”Målet om en reducering på de 30 FE pr. produceret gris bliver nok svært at nå på denne besætning, men vi arbejder selvfølgelig på det”, afslutter Birgitte Bendixen.

Så er vi alle godt fra start

Det var en udsøgt fornøjelse at se alle 50 besætninger repræsenteret på Minus30 Kick-off mødet i januar, og det var en endnu større fornøjelse at fornemme den entusiasme og iver, der var for at komme i gang. Kort efter fik alle besætningerne lagt opstartsmøde i kalenderen med deres konstruktører og dyrlæger. Vi hører fra jer, at der er rigtigt meget at tage fat på, og udfordringen er at få prioriteret. Mange af de områder, som I sætter fokus på hænger direkte sammen med foderforbruget, men vi kan også se, at der er fokusområder, som hænger indirekte sammen med foderforbruget såsom sundhed, reproduktion og ventilation.

Det er vigtigt, at I får samlet hele jeres team. Stil krav til at dyrlægen og jeres konstruktør arbejder sammen og kommunikerer med hinanden. Alle skal være informeret, så det er en god idé at have en e-mail liste, hvor alle involverede parter bliver kopieret ind, når der sendes besøgsrapporter mv.

Vi har lige udsendt den første hitliste. Jeres foderforbrug på denne liste kommer til at danne referenceværdi fremadrette i projektet, og det sammenligningsgrundlag som vi bruger ved de næste dataindsamlinger. Det er ud fra det grundlag, at vi derfor beregner jeres ændringer i det samlede foderforbrug – forhåbentlig alle forbedringer.

I forbindelse med udarbejdelsen af hitlisten blev vigtigheden af høj datasikkerhed belyst. Det er enormt vigtigt, at I arbejder tæt sammen med jeres konstruktører omkring dette. Det er ligeledes vigtigt, at jeres konstruktør arbejder tæt sammen med de rådgivere, som udarbejder DB-Tjek på hvert kontor. Hold fokus på dette, og sæt overliggeren højt.

Det er planen, at der bliver afholdt et PitStop møde i hver region inden sommerferien. På dette møde skal hver region beslutte sig for en mødeplan for resten af Fase 1. Jeres Marshall udsender information om dette snarest.

Vi hører gerne fra jer. Det kan være jeres erfaringer, billeder, tips mv. Skriv til minus30@lf.dk eller på Facebook siden.

Spørgsmål & Svar

Projektgruppen har udarbejdet en lille liste med spørgsmål og svar om projektet. Har du flere spørgsmål du gerne vil have besvaret, så skriv en kommentar under indlægget.


Hvad har Formel 1 at gøre med at spare foder?

Formel 1 repræsenterer teamwork, motivation og drømmen om at vinde. Der skal samles point, mellemtider og kåres racevindere.  Det er innovation, sulten efter at blive bedre og spændingen, som gør én til vinder over de andre.

En Formel 1 skal være meget aerodynamisk, for at komme hurtigt frem og forbruge den optimale mængde brændstof ligesom det er i svineproduktion. For eksempel skal klima i stalden, ædepladser ved trug etc. være ”aerodynamisk”, for at grisen kommer hurtigst muligt og bedst muligt i mål. Racerkørerne skal være i topform. Det skal personalet i en svineproduktion også for at kunne yde optimalt.


Hvorfor kaldes min rådgiver for ”constructor”?

For at skabe stemningen omkring Formel 1 temaet, vil følgende terminologier være gennemgående i projektet:

Team                        =    Besætning

Racestrategi            =    Handlingsplan

Race Controller      =    Projektleder

Marshall                   =    Regional tovholdere

Constructor              =    Lokal projektrådgiver

PitStop                      =    Regionsaktiviteter

Mellemtider             =    E-kontroller

Kvalificering            =    Hvert år

Lap vindere             =    De bedste besætninger ved E-kontroller og DB-Tjek opgørelser

Grand Prix vinder   =    Vinder af kvalificeringsrunden

World Champion    =    Projektvinder


Hvem er min regionale Marshall?
Der vil være fire regionale Marshalls som vil være ansvarlige for følgende regioner:

– Gitte Hansen – Sjælland og Bornholm (Gefion og Bornholms Landbrug)

– Joachim Andersen  – Midt- og Østjylland (LMO, Midtjysk Svinerådgivning og 3S)

– Annette Lykke Voergaard – Nord- og Vestjylland (Svinerådgivning Danmark og AgriNord)

– Lisbeth Shooter – Fyn, Syd- og Sønderjylland (DK-Svinerådgivning/Patriotisk Selskab og Centrovice)


Hvor meget tilskud giver projektet mig?

Du får dækket udgifter til rådgivning med op 50 %, dog maks.:

År 1: 30.000 kr.

År 2: 25.000 kr.

År 3: 20.000kr.


Hvad kan jeg få tilskud til?

Der gives 2.000 kr. i tilskud til dyrlægens deltagelse på opstartsmødet med besætningen og den gennemgående rådgiver.

Derudover dækker tilskuddet omkostninger til rådgivning, datavalidering (E-kontrol), DB-Tjek mm. samt besætningens rådgivers deltagelse i projektmøder, indsendelse af SurveyXact mm.


Hvad skal der ske på det første møde med vores constructor?

Der skal afholdes et opstartsmøde ved projektstart i februar/ marts 2014, hvor der lægges en plan for rådgivningsforløbet for det første år.

Inden besøget vil contructoren bede dig om følgende oplysninger:

  • Seneste E-kontrol
  • Aktuelle foderoptimeringer/indlægssedler
  • De seneste 3 dyrlægerapporter
  • Oplysninger om ventilationsanlæg (hvilken styring)
  • Oplysning om foderanlæg (hvilken styring)

Der skal lægges en handlingsplan for besætningen, som inkluderer indsatsområder og mål, samt ansvarsområder og roller for dyrlæge, projekt rådgiver, ejer og alle medarbejderne.  Der skelnes mellem kortsigtede og langsigtede mål, og der laves en handlingsplan for et år ad gangen.

Ejeren og ledende medarbejder deltager ved de indledende besøg. Ansatte medarbejdere deltager som minimum ved diskussion af mål og indsatsområder og er med når den endelige handlingsplan aftales.

Den endelige handlingsplan for hver fase af projektet skal indsendes til VSP i underskreven stand!


Er der noget med, at det ikke er alle, der fortsætter efter det første år?

De 20 % af besætningerne, som har den dårligste point-score, når ikke ”tidsgrænsen” og ind over målstregen, og de kvalificeres sig derfor ikke til det videre projektforløb.

Besætninger kvalificerer sig heller ikke, hvis:

  • Deadline til DB-Tjek ikke overholdes.
  • Kravet om minimum 4 rådgivningsbesøg pr. år ikke overholdes. Dyrlægens besøg tæller ikke.
  • Besætningen ikke kan godkendes af Danish kontrollen under hele projektperioden.
  • Der snydes med data.

Hvad hvis jeg får PRRS undervejs?

Der kan i projektet ikke tages hensyn til faktorer, som kan forklare en manglende fremgang, såsom sygdom, sanering, brand, udvidelse mv. Hvis besætningerne, på trods af ovenstående faktorer eller lignende er i stand til at forbedre foderforbruget, kan de stadig deltage i projektet.


Hvor ofte hører jeg nyt om min placering på hitlisten?

Der indsamles data fire gange årligt. De to vigtigste dataindsamlinger sker i forbindelse med DB-Tjek som laves for et halvt år ad gangen. Ind imellem disse samles data fra e-kontrollen til en slags ”mellemtid”. Hver gang udsender projektet en hitliste med besætnings placering.


Hvordan kan jeg sammenligne mig med en besætning, som har andre indgangs- og afgangsvægte?

Alle oplysninger om foderforbrug i Minus 30 FE bliver standardiseret til et fast vægtinterval, så det er muligt at sammenligne besætningerne. Hvis man fx har smågrise med indsættelse ved 12 kg og afgang ved 35 kg, bliver foderforbruget for disse grise regnet om til et 7-30 kg vægtinterval. For slagtesvin regnes med et vægtinterval på 30 til 108 kg levende vægt. Nøgletal for foderudnyttelse og daglig tilvækst er tilsvarende omregnet til et fast vægtinterval.


Er det rigtigt at poltefoder ikke tæller med?

Ja, poltefoder til polte under 100 kg er taget ud af det samlede foderforbrug. Dette sker automatisk i DB-Tjek opgørelserne. Poltefoderet tages ud, da der blandt de deltagende besætninger er stor forskel på poltenes indgangsvægt. Denne forskel vil gøre en sammenligning af foderforbruget utydelig.