Vi nærmer os afslutningen af projektet. En del besætninger er siet fra undervejs, men fælles for alle svineproducenter indenfor og udenfor projektet gælder, at et vedholdende fokus på foderet er nødvendigt. Foderet udgør ubestridt den tungeste omkostning i produktionsforløbet.

Kend dit foder

Undervejs i projektet er vi blevet mere ”kloge” på den usikkerhed, der hersker på foderområdet. Ikke alle steder er der en rimelig sammenhæng mellem blandevejledninger, data i fodercomputeren og det, der i realiteten er anvendt. Det er nødvendigt at opretholde en procedure for silokontroller og aftale en ansvarsfordeling med hensyn til indtastning af foderdata og tjek på blandevejledninger, foderforbrug mv. 

Alene kornet har været genstand for stor usikkerhed. Hvad er vandprocenten og hvad er der egentlig i kornsiloen? Hjemmeblandere dyrker måske korn på 5-10 marker og køber yderligere korn hos naboer. Hver mark kan svinge i protein- og vandindhold. I praksis er kornet blandet sammen i siloer eller planlagre, hvor vårbyg fra forpløjninger samt en sjat rug, man endvidere lige fik høstet, blæses ind i siloen med hvede. Hvad er det så lige man fodrer med? Og hvad indtaster man i E-kontrollen?

Det er vigtigt at ”kende” sit foder. Indsend derfor en række kornprøver til proteinanalyse efter høsten og find et passende gennemsnit for kornets protein- og vandindhold. Undgå så vidt muligt at blande kornarterne.

Hvad sagde deltagerne på årsmødet?

På Minus30 FE Årsmødet den 12. april blev der gennemført en interaktiv seance, hvor undertegnede fik fornøjelsen af at diskutere spørgsmålet om, hvad de deltagende besætninger vil arbejde med, med hensyn til yderligere forbedringer i foderforbruget.

Der blev afgivet mange forskellige bud, men stort set alle udpegede slagtesvinene som det største indsatsområde, da forbruget af foder her udgør mere end 2/3 af det samlede foderforbrug pr. produceret gris. Formalingsgraden var det emne, flest pegede på, men også avlsindeks, optimal udvejning, optimering af den interne logistik blev nævnt som indsatsområder. Spørgsmålet om ledelse blev diskuteret i en anden gruppe. Det undrede mig imidlertid, at ingen nævnte HR-delen i ”min” gruppe, altså at man har et velfungerende team, hvor hver især kender målsætningerne for produktionen og forstår vigtigheden af de forskellige pasningsmæssige elementer. Som jeg ser det, kan den manglende succes i nogle besætninger skyldes, at Minus30 FE projektet har været ejers, driftsleders og konsulentens projekt, og at det ikke er lykkes at implementere entusiasmen til alle medarbejdere, herunder til de ikke dansktalende.

Efter Minus30

Undertegnede besøgte et af de udgåede bornholmske teams for nogle dage siden. Der er FRATS-produktion på ejendommen og for netop for denne del af produktionen har vi aftalt en besøgsordning med kvartalsvis opfølgning i forlængelse af Minus30 FE projektet.

–    Vi fortsætter med en målsætningstavle, hvor der ugentligt registreres indsatte og afgåede grise, herunder de døde. Resultatet af afregningen noteres med en målsætning om 60,5 % i kød og om at opnå en slagtevægt på 86 kg med et vægtfradrag på maks. 5 øre pr. kg.

–    Vi har aftalt procedurer for indsættelsen af grise og hvorledes der skal sorteres.

–    Vi har målsætninger om at registrere fodertildelingen i startfasen, således at underforsyningen af energi i forbindelse med opstarten bliver så begrænset som muligt. Endvidere at der løbende tjekkes op på forbruget af de enkelte fodermidler.

–    Antibiotiske behandlinger og vaccinationer aftalt med dyrlægen revurderes løbende.

–    Alle afregninger diskuteres hver uge, hvor også næste uges levering diskuteres.

–    Der anvendes dobbelt-FRATS, så procedurer for, hvornår grise sælges eller overføres til anden slagtesvinelokalitet er søgt optimeret, så der ikke opstår problemer med overbelægning.

Besætningen passes fortrinsvis af driftslederen og en rumæner, og i den forbindelse lægges der vægt på inddragelse og forståelse af både ”hvad” og ”hvorfor”.

Alle svineproducenter HAR fokus på foderet. Vi må bare konstatere, at der et stort potentiale til forbedringer i mange besætninger og med stor betydning for den økonomiske bundlinje. Hold kursen i det videre arbejde.

Se Minus30 videoen med et tilbageblik over projektperioden fra januar 2014 og frem til nu.

Vi hylder vores deltagere, vores vindere og al den læring, som projektet har givet os indtil nu.

Få tips og tricks fra kolleger og eksperter til, hvordan du kan optimere din fodringsstrategi i dit sohold.

Minus 30 FE inviterer til Vidensdag, den 16. marts hos LMO i Viborg og den 17. marts hos Centrovice i Vissenbjerg, begge dage fra kl. 12 til 17, hvor du kan høre spændende indlæg fra eksperter såvel som kolleger .

Se det spændende program her.

Minus 30 rådgiverne har været rundt i alle besætningerne og tjekket grisene på den dag, hvor de bliver indsat i slagtesvinestalden.

Flytter dine grise ind i et Penthouse med god seng, friske drikkevare i baren og masser af mad i køleskabet? Eller tilbyder du blot et blikskur med træk, koldt gulv og gammelt foder? En god start sparer dig og dine grise for en masse bøvl senere.

Penthouse til dine smågrise er:

• Udtørring af stalden. Der skal bruges 0,4 liter diesel pr. m², der skal udtørres. Ca. 3 timer før grisene ankommer varmes desuden op, så stalden er ca. 25 grader, når grisene kommer ind. Skaf evt. en ny dieselbrænder, så det er nemt og driftsikkert. Nye brændere fås med større dieseltanke, som har store hjul, så de er nemme at flytte rundt i staldene
• Tørt og varmt leje. Mål på beton i lejet med infrarødt termometer. Betonen skal være 20-21 grader varm, inden grisene indsættes. Ellers har du ikke udtørret staldene godt nok
• Indstil minimumsventilationen rigtigt – den skal ikke bare stå, som den plejer. Typisk skal den være 5 % eller 5 m³ dyr pr. time. Når grisene bliver større, skal den hæves
• Tilbyd grisene frisk foder. Det skal ikke være fra en silo, som har stået stille i 2 uger
• Vådfoder: Grise, som kommer fra tørfoder, skal startes med nedsat vådfodermængde. Til gengæld kompenseres ved at tildele tørfoder med spand i hver krybbe 2 gange dagligt. To stier med samlet 36 grise skal ca. tildeles 20 kg tørfoder om dagen. Dette gøres de første 5 dage
• Opsæt max./min. termometer, som følger temperaturen hele døgnet – også kl. 5 om morgenen, når du ikke er i stalden. Nogle ventilationsstyringer kan også vise dette, men husk at tjekke det dagligt i den første uge.

Nogle steder tilbydes ekstra dyre penthouselejligheder, det er:

• Halm i uge 1. Det giver lidt mere varme og hjælper på mavefunktionen
• Tjek for utæthed ved vægge og/eller loftventiler. Trækker det ind, skal det løses
• Et par timer efter indsættelse: Tænd overbrusning i 3 minutter. Det fortæller lige grisene, hvor det er, man går på toilet, så der ikke sker nogle misforståelser om, hvordan boligen er indrettet.

… det spørgsmål kan du med rette stille dig selv!

I enhver svineproduktion bør man følge foderet 1-2 gange årligt fra ”papir til krybbe”. Selv om du deltager i ”projekt minus 30 FE” og tror, at alle ved, hvordan foderet skal bruges, så kan jeg sige – der findes næsten altid småfejl, og der er mulighed for forbedringer.

Foderet sammensættes efter alle kunstens regler og udregnes med 2 decimaler. Der er købt male-blandeanlæg og foderanlæg/transpondere for massevis af kroner, der udarbejdes foderkurver med små justeringer – men bliver alt dette brugt som ønsket? Er alle i besætningen klar over vigtigheden af små ændringer?? Derfor er det en god ide at tjekke hvad der reelt set havner i krybben ved grisen. Hvis der ikke fodres som planlagt, tabes der penge på forringet produktivitet eller forringet foderforbrug.

Lav en øvelse i jeres besætning, hvor foderet følges fra start til slut. Alle (ejer og ansatte) skal deltage i øvelsen, for at få forståelsen af, hvilke elementer der er vigtige omkring korrekt brug af foder og anlæg.

Start med hvilke blandinger er købt (færdigfoder) eller find de nyeste optimeringer frem på hjemmeblandet foder. Find aktuelle foderkurver frem (søer eller slagtesvin). Tjek at foderet er tastet korrekt ind i blandeanlæg, transpondere, foder-pc m.v. (% sammensætning, FE/100kg, vandprocent m.v.)

Kontrolvej tørfoderkasser og transpondere. Gå staldafsnit igennem og tjek om automater/ventiler er indstillet som foderkurvene viser. Lad nogen fra andre afsnit tjekke op og stille spørgsmål til dem, der normalt har ansvaret for afdelingen – det giver ofte en anden vinkel, end hvis man skal ”tjekke sig selv”

Når foderet er fulgt fra ”papir til krybbe”, så skal I tjekke, om foderforbruget på E-rapporten hænger sammen med det planlagte.

Se nedenstående eksempler på teoretisk forbrug af sofoder i en sobesætning. Her er de aktuelle foderkurver og indstillinger brugt til at beregne det teoretiske forbrug i sostalden.

Beregningen viser, at foderforbruget skulle ligge på 1474 FE/årsso. E-rapporten viser f.eks. 1524 FE/årsso, altså ”forsvinder” der ca. 50 FE/årsso. Når dette regnestykke er lavet, er der grundlag for en diskussion: Er der steder, hvor man kan afvige fra aftalte foderkurver/strategier

Jeg har netop lavet øvelser som ovenstående i et par besætninger. I den ene besætning var der god overensstemmelse med, hvordan søerne blev foderet og ”papirgangen” var ok, men man blev bevist om, at en meget stor polteproduktion var direkte årsag til alt for højt foderforbrug. Da forbruget blev udregnet, var der grundlag for at ændre hele polteproduktionen.

I en anden besætning, hvor jeg gennemførte øvelsen, havde der været en stigning i forbruget af sofoder. Ingen kunne forklare, hvor i produktionen foderet forsvandt.

Ved gennemgangen fandt vi flere af ”de typiske” småfejl. Der var tastefejl i blandecomputer, så der blev tilsat for meget fedt (+3 FE/100 kg foder), der var tastet forkert energiindhold i transponder, så der blev udfodret for meget foder pr. so pr.dag. Der var nogle stier med gulvfodring, som ikke blev justeret efter hvor mange dyr, der var i stierne, mens fodringen i farestald og løbeafdeling var helt i overensstemmelse med det aftalte. Desuden var der en aflæsningsfejl på en råvare, som også var medvirkende til det stigende foderforbrug på E-rapporten.

Efter denne øvelse blev alle i besætningen opmærksom på vigtigheden af korrekte indtastninger i foderblander m.v. Samtidig fik man også vished for, i flere afsnit, at fodringen var helt efter bogen. Hvis denne øvelse ikke var lavet, vidste vi kun, at foderforbruget var stigende uden at vide, hvor der skulle sættes ind.

Det er egentlig overskriften på minus 30 FE projektet. Variationen blandt besætningerne er meget stor, hvad angår foderforbruget, så vi ved, at der er et endog stort potentiale til forbedringer i mange besætninger. Jeg sidder med i projektgruppen og har således været med fra starten. Med det som udgangspunkt, og nu hvor vi har bevæget os ind i projektets fase 2, vil jeg hermed komme med min personlige status vedrørende projektet.

Fra starten ville vi gøre projektet til en slags konkurrence, hvor vi med jævne mellemrum ville gøre stillingen op, altså se hvordan besætningerne bevægede sig i forhold til hinanden og derefter præmiere de besætninger, der bevægede sig mest og på det højeste niveau. Hensigten hermed er at skabe en samhørighed i projektet; at hver deltager kan se sin placering og dermed også sit potentiale. Vi kan diskutere, om det er lykkedes at skabe samhørighed mellem besætningerne, men idéen med de mange hitlister virker. Ikke alle synes lige godt om idéen med at bruge Formel 1 temaet som symbol for projektet og synes, det er lige lovelig poppet med denne parallelisering, men alt i alt mener jeg, at det har kastet en positiv farve over projektet.

I projektgruppen har vi anvendt meget tid på at gøre data sammenlignelige og på at skabe sikkerhed for, at data er så pålidelige, at det er muligt at sammenligne skarpt. Her har vi haft store udfordringer, og jeg undrer mig over, at producenter kan være villige til at tolke på E-resultater, før man overhovedet har sikret sig, at data er korrekte. I nogle tilfælde jonglerer man med byg og hvede i flæng uden egentlig at tage stilling til vandindhold, forskel i foderenheder og andet. Måske er kornet slet ikke analyseret, og måske er der overhovedet ikke styr på, om der er kommet byg, hvede eller for den sags skyld rug ud af siloen. Når der i industrien produceres små dimser, eksempelvis til en motor i en Formel 1 racer, er det ikke ligegyldigt, hvad produktionsapparatet brødfødes med. Derfor har man indlagt en række kontroller på råvarerne og kontroller på flowet af samme. Hvorfor ikke gøre det samme i svineproduktionen? Tjekke op på fodermidlerne, indtaste data korrekt i fodercomputeren og efterfølgende kontrollere jævnligt, om forbruget stemmer overens med indkøbte mængder osv.

For nogle uger siden havde jeg en diskussion med en producent, der havde anvendt 20 % for lidt mix i en slagtesvineblanding. Det havde stået på i over et halvt år. Hvorfor bliver sådan noget ikke opdaget hurtigere? Det har kostet på foderforbruget og på de øvrige produktionsresultater. Kom nu i gang med silokontrollerne.

Det har længe været en kendt sag, at motivationen hos medarbejderne spiller den altafgørende rolle for succesen. Projekter, hvor man mest af alt har interesseret sig for personalets trivsel og indstilling, har affødt langt større forbedringer end rådgivning om, at man skal gøre dit og dat. Det handler således om at få holdet til at fungere, at tale sammen og få den interne kommunikation om arbejdsopgaver, problemstillinger osv. til at fungere. Det er i høj grad dagsordenen, hvis vi skal lykkes med at nå vores målsætning om minus 30 FE. Her er vi virkelig blevet udfordret i vores projekt. Alle led i produktionen er med, fra polte til søer over til pattegrise og slagtesvin. Kunsten er at binde det hele sammen i en fælles målsætning og få hver enkelt til at forstå sin rolle i helheden. Det er ikke nemt. Vi fortsætter dog ufortrødent med et højt ambitionsniveau i projektgruppen, hos rådgiverne og forhåbentlig også ude i bedrifterne. Mange besætninger er kommet langt og har allerede sparet på foderomkostningerne, men der er meget mere at hente.

God vind

Stig Andersen,

Minus30 Marshal og svinerådgiver Bornholms Landbrug