Det er egentlig overskriften på minus 30 FE projektet. Variationen blandt besætningerne er meget stor, hvad angår foderforbruget, så vi ved, at der er et endog stort potentiale til forbedringer i mange besætninger. Jeg sidder med i projektgruppen og har således været med fra starten. Med det som udgangspunkt, og nu hvor vi har bevæget os ind i projektets fase 2, vil jeg hermed komme med min personlige status vedrørende projektet.

Fra starten ville vi gøre projektet til en slags konkurrence, hvor vi med jævne mellemrum ville gøre stillingen op, altså se hvordan besætningerne bevægede sig i forhold til hinanden og derefter præmiere de besætninger, der bevægede sig mest og på det højeste niveau. Hensigten hermed er at skabe en samhørighed i projektet; at hver deltager kan se sin placering og dermed også sit potentiale. Vi kan diskutere, om det er lykkedes at skabe samhørighed mellem besætningerne, men idéen med de mange hitlister virker. Ikke alle synes lige godt om idéen med at bruge Formel 1 temaet som symbol for projektet og synes, det er lige lovelig poppet med denne parallelisering, men alt i alt mener jeg, at det har kastet en positiv farve over projektet.

I projektgruppen har vi anvendt meget tid på at gøre data sammenlignelige og på at skabe sikkerhed for, at data er så pålidelige, at det er muligt at sammenligne skarpt. Her har vi haft store udfordringer, og jeg undrer mig over, at producenter kan være villige til at tolke på E-resultater, før man overhovedet har sikret sig, at data er korrekte. I nogle tilfælde jonglerer man med byg og hvede i flæng uden egentlig at tage stilling til vandindhold, forskel i foderenheder og andet. Måske er kornet slet ikke analyseret, og måske er der overhovedet ikke styr på, om der er kommet byg, hvede eller for den sags skyld rug ud af siloen. Når der i industrien produceres små dimser, eksempelvis til en motor i en Formel 1 racer, er det ikke ligegyldigt, hvad produktionsapparatet brødfødes med. Derfor har man indlagt en række kontroller på råvarerne og kontroller på flowet af samme. Hvorfor ikke gøre det samme i svineproduktionen? Tjekke op på fodermidlerne, indtaste data korrekt i fodercomputeren og efterfølgende kontrollere jævnligt, om forbruget stemmer overens med indkøbte mængder osv.

For nogle uger siden havde jeg en diskussion med en producent, der havde anvendt 20 % for lidt mix i en slagtesvineblanding. Det havde stået på i over et halvt år. Hvorfor bliver sådan noget ikke opdaget hurtigere? Det har kostet på foderforbruget og på de øvrige produktionsresultater. Kom nu i gang med silokontrollerne.

Det har længe været en kendt sag, at motivationen hos medarbejderne spiller den altafgørende rolle for succesen. Projekter, hvor man mest af alt har interesseret sig for personalets trivsel og indstilling, har affødt langt større forbedringer end rådgivning om, at man skal gøre dit og dat. Det handler således om at få holdet til at fungere, at tale sammen og få den interne kommunikation om arbejdsopgaver, problemstillinger osv. til at fungere. Det er i høj grad dagsordenen, hvis vi skal lykkes med at nå vores målsætning om minus 30 FE. Her er vi virkelig blevet udfordret i vores projekt. Alle led i produktionen er med, fra polte til søer over til pattegrise og slagtesvin. Kunsten er at binde det hele sammen i en fælles målsætning og få hver enkelt til at forstå sin rolle i helheden. Det er ikke nemt. Vi fortsætter dog ufortrødent med et højt ambitionsniveau i projektgruppen, hos rådgiverne og forhåbentlig også ude i bedrifterne. Mange besætninger er kommet langt og har allerede sparet på foderomkostningerne, men der er meget mere at hente.

God vind

Stig Andersen,

Minus30 Marshal og svinerådgiver Bornholms Landbrug