Minus 30 rådgiverne har været rundt i alle besætningerne og tjekket grisene på den dag, hvor de bliver indsat i slagtesvinestalden.

Flytter dine grise ind i et Penthouse med god seng, friske drikkevare i baren og masser af mad i køleskabet? Eller tilbyder du blot et blikskur med træk, koldt gulv og gammelt foder? En god start sparer dig og dine grise for en masse bøvl senere.

Penthouse til dine smågrise er:

• Udtørring af stalden. Der skal bruges 0,4 liter diesel pr. m², der skal udtørres. Ca. 3 timer før grisene ankommer varmes desuden op, så stalden er ca. 25 grader, når grisene kommer ind. Skaf evt. en ny dieselbrænder, så det er nemt og driftsikkert. Nye brændere fås med større dieseltanke, som har store hjul, så de er nemme at flytte rundt i staldene
• Tørt og varmt leje. Mål på beton i lejet med infrarødt termometer. Betonen skal være 20-21 grader varm, inden grisene indsættes. Ellers har du ikke udtørret staldene godt nok
• Indstil minimumsventilationen rigtigt – den skal ikke bare stå, som den plejer. Typisk skal den være 5 % eller 5 m³ dyr pr. time. Når grisene bliver større, skal den hæves
• Tilbyd grisene frisk foder. Det skal ikke være fra en silo, som har stået stille i 2 uger
• Vådfoder: Grise, som kommer fra tørfoder, skal startes med nedsat vådfodermængde. Til gengæld kompenseres ved at tildele tørfoder med spand i hver krybbe 2 gange dagligt. To stier med samlet 36 grise skal ca. tildeles 20 kg tørfoder om dagen. Dette gøres de første 5 dage
• Opsæt max./min. termometer, som følger temperaturen hele døgnet – også kl. 5 om morgenen, når du ikke er i stalden. Nogle ventilationsstyringer kan også vise dette, men husk at tjekke det dagligt i den første uge.

Nogle steder tilbydes ekstra dyre penthouselejligheder, det er:

• Halm i uge 1. Det giver lidt mere varme og hjælper på mavefunktionen
• Tjek for utæthed ved vægge og/eller loftventiler. Trækker det ind, skal det løses
• Et par timer efter indsættelse: Tænd overbrusning i 3 minutter. Det fortæller lige grisene, hvor det er, man går på toilet, så der ikke sker nogle misforståelser om, hvordan boligen er indrettet.

… det spørgsmål kan du med rette stille dig selv!

I enhver svineproduktion bør man følge foderet 1-2 gange årligt fra ”papir til krybbe”. Selv om du deltager i ”projekt minus 30 FE” og tror, at alle ved, hvordan foderet skal bruges, så kan jeg sige – der findes næsten altid småfejl, og der er mulighed for forbedringer.

Foderet sammensættes efter alle kunstens regler og udregnes med 2 decimaler. Der er købt male-blandeanlæg og foderanlæg/transpondere for massevis af kroner, der udarbejdes foderkurver med små justeringer – men bliver alt dette brugt som ønsket? Er alle i besætningen klar over vigtigheden af små ændringer?? Derfor er det en god ide at tjekke hvad der reelt set havner i krybben ved grisen. Hvis der ikke fodres som planlagt, tabes der penge på forringet produktivitet eller forringet foderforbrug.

Lav en øvelse i jeres besætning, hvor foderet følges fra start til slut. Alle (ejer og ansatte) skal deltage i øvelsen, for at få forståelsen af, hvilke elementer der er vigtige omkring korrekt brug af foder og anlæg.

Start med hvilke blandinger er købt (færdigfoder) eller find de nyeste optimeringer frem på hjemmeblandet foder. Find aktuelle foderkurver frem (søer eller slagtesvin). Tjek at foderet er tastet korrekt ind i blandeanlæg, transpondere, foder-pc m.v. (% sammensætning, FE/100kg, vandprocent m.v.)

Kontrolvej tørfoderkasser og transpondere. Gå staldafsnit igennem og tjek om automater/ventiler er indstillet som foderkurvene viser. Lad nogen fra andre afsnit tjekke op og stille spørgsmål til dem, der normalt har ansvaret for afdelingen – det giver ofte en anden vinkel, end hvis man skal ”tjekke sig selv”

Når foderet er fulgt fra ”papir til krybbe”, så skal I tjekke, om foderforbruget på E-rapporten hænger sammen med det planlagte.

Se nedenstående eksempler på teoretisk forbrug af sofoder i en sobesætning. Her er de aktuelle foderkurver og indstillinger brugt til at beregne det teoretiske forbrug i sostalden.

Beregningen viser, at foderforbruget skulle ligge på 1474 FE/årsso. E-rapporten viser f.eks. 1524 FE/årsso, altså ”forsvinder” der ca. 50 FE/årsso. Når dette regnestykke er lavet, er der grundlag for en diskussion: Er der steder, hvor man kan afvige fra aftalte foderkurver/strategier

Jeg har netop lavet øvelser som ovenstående i et par besætninger. I den ene besætning var der god overensstemmelse med, hvordan søerne blev foderet og ”papirgangen” var ok, men man blev bevist om, at en meget stor polteproduktion var direkte årsag til alt for højt foderforbrug. Da forbruget blev udregnet, var der grundlag for at ændre hele polteproduktionen.

I en anden besætning, hvor jeg gennemførte øvelsen, havde der været en stigning i forbruget af sofoder. Ingen kunne forklare, hvor i produktionen foderet forsvandt.

Ved gennemgangen fandt vi flere af ”de typiske” småfejl. Der var tastefejl i blandecomputer, så der blev tilsat for meget fedt (+3 FE/100 kg foder), der var tastet forkert energiindhold i transponder, så der blev udfodret for meget foder pr. so pr.dag. Der var nogle stier med gulvfodring, som ikke blev justeret efter hvor mange dyr, der var i stierne, mens fodringen i farestald og løbeafdeling var helt i overensstemmelse med det aftalte. Desuden var der en aflæsningsfejl på en råvare, som også var medvirkende til det stigende foderforbrug på E-rapporten.

Efter denne øvelse blev alle i besætningen opmærksom på vigtigheden af korrekte indtastninger i foderblander m.v. Samtidig fik man også vished for, i flere afsnit, at fodringen var helt efter bogen. Hvis denne øvelse ikke var lavet, vidste vi kun, at foderforbruget var stigende uden at vide, hvor der skulle sættes ind.