Tillykke til Team Nordahl, som er Minus30 FE pr. produceret gris projektets anden lapvinder. Team Nordahl I/S ejes af brødrene Allan og Christian Nordahl og består af ca. 615 årssøer, en produktion af ca.14.700 FRATS-grise (8-107 kg) samt salg af overskydende smågrise ved ca. 30 kg.
Besætningsejerne gik ind i projektet for at forbedre deres konkurrencekraft – simpelthen for at få en bedre bundlinje, dvs. der skulle produceres ”mere for mindre”. Den målsætning er gået i opfyldelse.
Team Nordahl har allerede opnået en reduktion på hele 24 FE pr. produceret gris på det første halve år! Ved projektets start i januar 2014 blev der brugt 305 FE pr. gris. Nu bruges der 281 FE pr. gris.
Derudover er der siden projektets start sket følgende forbedringer:
- Fravænnet +1,3 gris pr. årsso.
- Reduceret sofoderforbrug med 232 FE pr. årsso
- Reduceret arbejdsforbruget på 1,5 time pr. årsso
- Reduceret foderforbruget i FRATS-produktionen med 0,09 FE pr. kg tilvækst – svarende til 9,5 FE pr. gris.
Alt dette er sket fordi, at man har sat sig nogle mål på bedriften:
- Vi skal blive bedre
- Vi har stalden til det
- Vi skal gøre det i samlet flok.
”Det er en betingelse for at kunne være med som svineproducent på den lidt længere bane”, siger ejerne Allan og Christian Nordahl.
Produktionen kørte ikke optimalt ved opstart i projektet. Der var behov for en forbedret indsats på flere områder. Derfor var det en kærkommen lejlighed at deltage i projekt Minus30.
Igennem projektet var der mulighed for at sætte fokus på hele produktionen fra undfangelse til slagtning. Derved blev alle medarbejder inddraget, så alle kunne se, at de var en vigtig brik i den samlede helhed.
Så hvad er der gjort i Team Nordahl I/S for at opnå denne flotte fremgang? Ifølge ejerne er det:
- Rettidig omhu
- Alle har en betydning
- Alle gør en forskel, den nyeste elev gør også en forskel (f.eks. i farestalden)
- Godt at få brudt nogle vaner (svært at flytte tidspunkt for foderregulering, men det virker)
- Blevet bedre til at holde fokus på indsatsområder. Det flytter noget at være vedholdende
- Nye øjne ser nye muligheder – derfor godt med et rådgivningsforløb
- Opfølgning er godt, så sikres det, at ting bliver gjort (noget man vidste, der skulle gøres, som bare ikke blev gjort)
- Der er investeret i rådgivning, men det har tjent sig hjem!
Det er det gode gamle ordsprog “Viljen til at ville, skaber evnen til at kunne”, som gør så gældende på denne bedrift, fortæller konstruktør Gitte Hansen fra Gefion
Medarbejderne har også grebet bolden og gjort et flot stykke arbejde! De områder, hvor de synes, der er rykket på foderforbruget, er:
- Vigtigheden af at udføre kontrolopgaver, som aftalt (kontrolveje transponder)
- Vigtigheden af at alle arbejder sammen om at finde hverdagen igen efter ferie og høst
- Konkurrence er godt og sjovt – især når man vinder J
- Det er motiverende, at alle er med ved gennemgang af f.eks. DB-Tjek
- God gennemgang af E-rapport og andre nøgletal viser, hvad tingene betyder (viser værdien af f.eks. sparet foder)
- Det behøver jo ikke at tage længere tid at gøre tingene rigtigt
Stort tillykke til hele teamet, hvor alle er blevet belønnet med ”overraskende” Brunch and Bobbles.