Referat af PitStop møder i Team Øst (Sjælland)

Gitte Hansen, Marshal Øst
Gitte Hansen, Marshal Øst

pitstop

Marshal Gitte Hansen fra Gefion afholdte sit første PitStop møde i Team Øst den 14. maj med deltagere fra alle besætninger. (1 til 3 personer pr. besætning) i alt 10 deltagere. På mødet pointerede Gitte vigtigheden af god datasikkerhed og stikprøvekontroller, hvilket alle fandt ”naturligt”. Ingen gad snyderi…

”Bordet rundt” gav en meget lang liste med igangsatte tiltag.

Besætning 1:

  • Fælles   gennemgang af alle ejendomme med alle mand fra alle ejendomme
  • Fået lavet   USK
  • Afklaret   gammel diskussion om foderforbrug til pattegrise i farestalden – for meget   spild
  • Bruger   affugter i stedet for varmekanon til udtørring af stalde + de første par dage   inden indsættelse
Besætning 2:

  • Fokus på   foderkvalitet – PH, friskhed, renhed, alle anlæg renset
  • Noget af   personalet udskiftet – skal passe ind i teamet, hellere udenlandske     medhjælpere end danske elever, tøver ikke med at udskifte personalet
  • Fokus på   udtørring af smågrise/slagtesvinestalde
  • Fodre   sl-svin kraftigere i starten og mindre til sidst
  • Fokus på   formalingsrad til sl-svin 70 % under 1 mm.
  • Et   ugentlig møde med medhjælpere – driftsleder lytter meget og snakker gerne om   løst og fast for at opnå tryghed
Besætning 3:

  • Startet   med rygspækscanning i sohold
  • Startet   med altrasyn til polte for at opnå ens ugehold
  • Foderet er   blevet vejet og kalibreret i løbestalden
  • Ombygning   til UK + 1 ekstra transponderstation
  • Pt. uro i   drægtighedsflokken – sætter fokus på kalibrering af stationer
  • I   klimastalden er der opsat nye foderautomater
  • Klimastalden   er presset på plads, og det overvejes at bruge 1 af sektionerne til babystald   og at flytte grisene tidligere ved 28 kg
  • Indført   skema til den daglige foderjustering i slagtesvinestalden for at følge det  grisene reelt får
  • Galt grise   køres til vådfoder ejendomme og so grise til tørfoder ejendomme
  • Pt.   leveres hangrise som et forsøg
Besætning 4:

  • For højt   foderbrug på slagtesvin – er i tvivl om det er teknikken eller mandskabet, der   ikke fungerer
  • Skal have   fokus på teknikken til vådfoderet
  • Startet   med altrasyn til poltene
  • Fokus på   at udtørre smågrise og slagtesvinestalde efter vask
  • Skemaer   til at holde styr på de ugentlige mål og data til P-kontrol
Besætning 5:

  • Er startet   op på vejehold i farestalden
  • Vejer   grisene ved fravænning
  • Købt en   firstfeeder
  • Startet   med rygspækscanning
  • Fokus på   poltestyring – lige store ugehold
  • Fokus på   at kalke/udtørre stalde efter vask
  • Stoppet   med fermenteret korn til sl-svin
  • Fundet ud   af at transponderstationer gav for meget vand
  • Har hængt   et min/max termometer op for at følge klimaet i forhold til styringen
Besætning 6:

  • Har fin   justeret foderkurverne
  • Vil evt.   starte med rygspækscanning
  • Fået lavet   foderkurve til gylte + udarbejdet skemaer til hvad foderkasserne skal stå på
  • Fravænner   lørdag og flytter grisene med det samme til klimastald i stedet for at vente   til mandag
  • Fået   repareret stavfølere til vådfoderet i klimastalden
  • Ekstra   vand til klimagrise i den første uge
  • Repareret   krybber i løbestalden
  • Slagtesvin   får vasket blandetanken oftere nu

Kim Kofoed, Gefion, lavede en ”prøverunde” med staldskole konceptet, hvor en af deltagerne (som tidligere har været med til en staldskole) var prøvekanin. Derefter udspandt der sig en meget lang diskussion omkring medarbejdertyper (erfaringsniveau og sprog) og udbytte af staldskole. Konklusionen blev, at der skulle laves staldskole for ejere/ledende medarbejdere, der kan træffe de nødvendige beslutninger.

For medarbejdere (typisk dem der passer slagtesvin) skulle der laves en fokusgruppe (på engelsk/staldsk), hvor vi mødes i besætninger med fokus på relevante emner: f.eks. indsættelse af grise, justering af vådfoder.

_________________________________________________________________________

 Den første staldskole blev derefter holdt i juni i en af besætningerne. Værterne præsenterede to problemstillinger, som de andre deltagere først skulle stille spørgsmål til og senere komme med forslag til forbedringer.

Kort status om besætningen:

Ca. 780 søer, netop ombygget til UK (løbestald) Kort periode med forsøg med hangrise (ikke kastreret) 3 mdr. Plan fremadrettet forsøg på at lave et ”højprisprodukt”. De har netop lavet en strategiplan, hvor organisationen er mere flad, og ansvaret er fordelt mere ud.

Dagens 2 problemstillinger var:

1)      Hvordan får vi flere fravænnede grise pr. fravænning? (11.8 stk. p.t.)

2)      Hvordan får vi mere ro i transponderstalden? 

1)    Flere fravænnede pr. fravænning – dybdegående spørgsmål i farestalden:

  • Hvor ofte lukkes smågrise inde ved fodring (1 gang efter fodring eller efter behov)
  • Må vi se foderkurve (blev ikke vist)
  • Vacc mod influenza (nej)
  • Der gives Jern (injektion) min 3- max 5 dage sammen med baycox
  • Hvornår dør grisene – hvad dør pattegrisene af(bilag udleveret)
  • Der bruges booster og vand til de små grise (ikke ens procedure)
  • Tælles patter (ikke konsekvent)
  • Ansvar for farestald Susan. Byttet ca. 1/3. Men begge er inde i stoffet
  • Mange forandringer inden for de seneste 3 mdr.
  • Bruger ingen medicin til søer ved faring (ved tvivl tjekker temperatur)
  • Draxin til alle pattegrise 1. levedøgn
  • Meget stilhed i farestalden
  • Der indkøbes sæd
  • 6.8 kg ved fravænning lige nu (ellers kun 6.2 kg)

Anbefalinger fra deltagerne:

  • Faste procedurer skal aftales!
  • Evt. undersøge for influenza.(er gjort i februar fandt ikke noget brugbart ved sundhed)
  • Jern og draxin på 1. levedøgn – tal med dyrlægen
  • Tjek yver ved løbning – skjulte fejl – udsætning
  • Tjek temperatur på søer efter faring
  • Giv Nuklospray til små fødte grise
  • Juster farebøjler over flere gange
  • Mere indarbejdet foderkurve i farestalden
  • Fodring af pattegrise i farestalden ved 8 eller 14 dage (her er heller ikke fast procedure)
  • Poltekvalitet: god genetik en forudsætning for topresultater
  • Prøv at lægge søer ud med flere grise – 15-16 grise pr. so
  • Slibe tænder
  • Ammesøer/kuldudjævning efter 12 timer
  • Pattegrisefoder tildeles 3-4 gange pr. dag (små portioner)

Hvilke anbefalinger vil tages i brug:

  • Aftale faste procedurer – på skrift
  • Odatere procedurer – inden 14 dage (1. juli 2014)
  • Lave procedurer for drægtighedsstalden inden 1. juli 2014
  • Slibning af tænder (når faringer ligger fast i ugen)
  • Brug tid til oplæring af andre – basis opgaver
  • Der skal bruges tid på overordnede ting

Jern på 1. døgn aftales med dyrlægen (stærkere grise)

Yver observeres kun med ØJET, prøver med palpering også

Nuklospray bruges til de mindste grise

Justere farebøjler flere gange (5-7 dage) derefter ved 10. dagen

Foder til pattegrise i farestald: skal tildeles flere gange dagligt 3 – 4 gange

Andre skal kunne udføre denne opgave (behov for oplæring)

2)    Transponder: reduktion af uro – dybdegående spørgsmål i farestalden:

  • Hvor mange procent roepiller (8 %)
  • Socialisering af polte i anden stald
  • Indsluses som gylte i stor flok
  • Ved 110 kg – i dommy 14 dage
  • Skal derefter til større flok (plan i træningssti)
  • P.t. trænes nyløbede gylte
  • Hvem løber om ?
  • Fodres
    efter kurve i transpondere (ja flere kurver)
  • Hvor mange søer pr. transpondere. 67stk i en afdeling
  • Er stationerne tjekket med foderhastighed (når soen at æde op mellem udfodringer, er efter-ædetiden ok?)
  • Hvornår starter foderdøgnet (starter kl. 12)
  • Sluser søer ind hver uge i grupperne
  • Søerne æder sig ind i transponderen
  • Ingen problemer med mavesår
  • Hvor mange på levner listen (10-20 stk. pr. dag)

Anbefalinger fra deltagerne:

  • Start foderdøgn ved midnat. Lås stationerne ca. 4-8 timer inden foderdøgn starter
  • Luk hele flokken ud, fremfor æde sig ind
  • Søer skal tastes ind, ikke selvregistrering ved første besøg
  • Giv halm om formiddagen
  • Antal søer pr. station – brug afdelinger som aftalt
  • Polte skal socialiseres med ældre søer INDEN løbning
  • Giv græsfrøhalm – søerne vil gerne æde det

Hvilke anbefalinger vil tages i brug:

  • Ændre foderdøgn
  • Ændre indslusning
  • Give halm om formiddagen (om muligt)
  • Fortsat fokus på socialisering af polte
  • Brug af staldsystem, så der ikke er for mange pr. station

Deltagerne gav feedback på forløbet, som bl.a. var:

  • Der er flere konkrete ting i spil end i en erfa gruppe
  • Ny ”mødeform” som man skal lære at bruge
  • Konkrete ting der kan sættes i værk
  • Der er en del ting at tage fat på!
  • Der følges op på denne dag ved næste Pitstopmøde i september

Næste Pitstop staldskoler er om sohold og ”vækstgrise” og bliver afholdt i September 2014

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *