D. 9 april 2015 blev der afholdt deltagermøde for Minus30 besætningsejerne, driftsledere og medarbejdere. Derudover deltog mange af Minus30 konstruktørerne også.
Se stemningsbillederne fra dagen, som bød på indlæg fra blandt andre coach Jacob Søndergaard, som er kendt fra DR’s program “Rigtige Mænd”.
Nogle af Minus30 projektgruppe medlemmerne. Fra højre Kent Myllerup (SEGES), Lisbeth Shooter (Projektleder), Elisabeth Okholm (SEGES), Lisbeth Jørgensen (SEGES) og Ole Jessen (SEGES)
Der var kåring af årets Grand Prix vinder, som blev Team Pilegaard, ligesom Lap vinderne fra 2014 Team Svenstrup og Team Nordahl også blev hædret.
Der blev gjort status over Minus30 projektets første fase.
Data controller Ole Jessen i action
Coach Jacob Søndergaard talte om, hvorfor det er så svært at ændre vaner med udgangspunkt i sundhed og velvære.
Jesper Hansen fra Team Stovgaard Agro sluttede dagen af med at fortælle sine med-deltagere om, hvordan han har tænkt sig at vinde Minus30 racer løbet. Det er ved hjælp af teknologi i form af “real time” staldovervågning af foderforbrug, vand og vægt af grisene.
Eftervirkningen af Minus30 har været meget positiv, og der er nu andre besætninger uden for Minus30 projektet, som gerne vil arbejde på at reducere deres foderforbrug. Det har medført, at indtil flere svinerådgivningskontorer har startet Minus30 lignende koncepter.
En af dem er SvineRådgivningen i Herning, som har lanceret ”Spar 10 pct. på foderudgifterne ved systematik og konsekvens” konceptet. ”Vejen til en bedre økonomi hedder ”find skurken”, og det er typisk foderforbruget og foderprisen”, siger direktør Jan Rodenberg. Derfor skal ”skurken” væk! Derudover skal der lægges en plan for, at ”skurken” bliver væk. Dette er ved systematisk opfølgning og konsekvent handling.
Hos Gefion på Sjælland har man ligeledes startet en Minus30 Version 2. ”Vi har gjort det, da ikke alle kunder kom med i første runde”, siger konstruktør Jakob Nielsen, som allerede har besætninger med i Minus 30 FE pr. produceret gris projektet. ”Vi kan se, at projektets set up virkelig virker, da Minus30 er helhedsrådgivning fra staldgangen til revisionisten”. Gefions besætninger har allerede rykket 19 FE fra referenceværdien i det officielle Minus30 projekt. ”Den økonomiske situation betyder, at det er effektivitet og omkostningsstyring, og ikke prisen på grisen, der skal bane vejen”, afslutter Jakob Nielsen
Hos LMO har man ligefrem uddelt ”Minus30 pengesedler” til svineproducenter. ”Vi har en besætning i Minus30 projektet, som har forbedret deres samlede foderforbrug med 27 FE pr. produceret gris. Det har en værdi af 400.000 kr. i reducerede foderomkostninger om året. Hvem har råd til at lade være?”, spørger svinerådgiver Joachim G. Andersen.
Er du svineproducent, og interesseret i at starte et rådgivningsforløb med fokus på at reducere foderforbruget, kontakt da dit lokale svinerådgivningskontor eller en af vores Minus30 regions Marshals ved at klikke her.
På Danvets årsmøde fredag d. 13. marts 2015 præsenterede projektleder Lisbeth Shooter en status på Minus30 projektet , samt viste videoer og billeder fra Team Thorsen ved Nimtofte.
På hitlisten for 2. kvartal + 3. kvartal 2014 ligger Team Nordahl igen som lap vindere og modtagere af ”Brunch’n Bubbles”. Tillykke til jer alle! Dette er ikke mindst på grund af deres meget engagerede konstruktører heriblandt Gitte Hansen og Jakob Nielsen fra Gefion. Team Nordahl bruger 274 FE pr. produceret gris og har forbedret foderforbruget med 7 FE pr. produceret gris siden hitlisten for 1. halvår 2014. Det er rigtig godt gået!
Team Nordahl har nu allerede nået Minus30 målet med en total reducering i foderforbruget pr. produceret gris på 31 FE siden projektet startede, hvilket giver dem en samlet besparelse på ca. 700.000 kr. i foderomkostninger.
I soholdet har der været fokus på huldstyring, og det har været den primære faktor for, at foderforbruget er faldet hos søerne.
Men der er stadig fokus på soholdet. Pt. ligger Team Nordahl på ca. 30 grise pr. årsso. Pattegrise dødeligheden er allerede reduceret fra knap 20 % til 14 %, men der er rettet nye tiltag mod farringsprocessen, samt pattegrise nærmiljøet.
Minus 30 besætninger reducerer foderforbruget yderligere
Samlet set er det gennemsnitlige foderforbrug i Minus30 projektet igen forbedret, og denne gang ligger det på 302 FE pr. produceret gris, hvilket er 3 FE bedre sammenlignet med sidste hitliste for 1. halvår 2014.
Alt i alt betyder det, at alle Minus30 besætningerne i gennemsnit har reduceret foderforbruget med 11 FE pr. produceret gris siden projektets start, hvor det gennemsnitlige foderforbrug lå på 313 FE pr. produceret gris.
“Det er lidt som at være på slankekur – man skal ændre sine vaner”, fortæller Christen Hillersborg fra Team Støvringgaard, da han bliver spurgt om, hvordan det er at være med i Minus30 projektet. Se resten af Christens svar ved at klikke på nedenstående video.
På Svinekongressen 2014 havde vi præmiere på den nye Minus30 video. Se – eller gense – videoen nedenfor, som giver et overblik over projektet med udgangspunkt i vores Formel 1 tema.
Derudover er der et klip med Christen Hillersborg fra Team Støvringgaard, som fortæller om deres motivation for at være med i projektet.
Tillykke til Team Nordahl, som er Minus30 FE pr. produceret gris projektets anden lapvinder. Team Nordahl I/S ejes af brødrene Allan og Christian Nordahl og består af ca. 615 årssøer, en produktion af ca.14.700 FRATS-grise (8-107 kg) samt salg af overskydende smågrise ved ca. 30 kg.
Besætningsejerne gik ind i projektet for at forbedre deres konkurrencekraft – simpelthen for at få en bedre bundlinje, dvs. der skulle produceres ”mere for mindre”. Den målsætning er gået i opfyldelse.
Team Nordahl har allerede opnået en reduktion på hele 24 FE pr. produceret gris på det første halve år! Ved projektets start i januar 2014 blev der brugt 305 FE pr. gris. Nu bruges der 281 FE pr. gris.
Derudover er der siden projektets start sket følgende forbedringer:
Fravænnet +1,3 gris pr. årsso.
Reduceret sofoderforbrug med 232 FE pr. årsso
Reduceret arbejdsforbruget på 1,5 time pr. årsso
Reduceret foderforbruget i FRATS-produktionen med 0,09 FE pr. kg tilvækst – svarende til 9,5 FE pr. gris.
Alt dette er sket fordi, at man har sat sig nogle mål på bedriften:
Vi skal blive bedre
Vi har stalden til det
Vi skal gøre det i samlet flok.
”Det er en betingelse for at kunne være med som svineproducent på den lidt længere bane”, siger ejerne Allan og Christian Nordahl.
Produktionen kørte ikke optimalt ved opstart i projektet. Der var behov for en forbedret indsats på flere områder. Derfor var det en kærkommen lejlighed at deltage i projekt Minus30.
Igennem projektet var der mulighed for at sætte fokus på hele produktionen fra undfangelse til slagtning. Derved blev alle medarbejder inddraget, så alle kunne se, at de var en vigtig brik i den samlede helhed.
Så hvad er der gjort i Team Nordahl I/S for at opnå denne flotte fremgang? Ifølge ejerne er det:
Rettidig omhu
Alle har en betydning
Alle gør en forskel, den nyeste elev gør også en forskel (f.eks. i farestalden)
Godt at få brudt nogle vaner (svært at flytte tidspunkt for foderregulering, men det virker)
Blevet bedre til at holde fokus på indsatsområder. Det flytter noget at være vedholdende
Nye øjne ser nye muligheder – derfor godt med et rådgivningsforløb
Opfølgning er godt, så sikres det, at ting bliver gjort (noget man vidste, der skulle gøres, som bare ikke blev gjort)
Der er investeret i rådgivning, men det har tjent sig hjem!
Styr på transponderen
Det er det gode gamle ordsprog “Viljen til at ville, skaber evnen til at kunne”, som gør så gældende på denne bedrift, fortæller konstruktør Gitte Hansen fra Gefion
Medarbejderne har også grebet bolden og gjort et flot stykke arbejde! De områder, hvor de synes, der er rykket på foderforbruget, er:
Vigtigheden af at udføre kontrolopgaver, som aftalt (kontrolveje transponder)
Vigtigheden af at alle arbejder sammen om at finde hverdagen igen efter ferie og høst
Konkurrence er godt og sjovt – især når man vinder J
Det er motiverende, at alle er med ved gennemgang af f.eks. DB-Tjek
God gennemgang af E-rapport og andre nøgletal viser, hvad tingene betyder (viser værdien af f.eks. sparet foder)
Det behøver jo ikke at tage længere tid at gøre tingene rigtigt
Pigerne i farestalden
Stort tillykke til hele teamet, hvor alle er blevet belønnet med ”overraskende” Brunch and Bobbles.
Så er den nye Minus30 hitliste lige blevet sendt up, som er dannet på baggrund af DB Tjek opgørelserne for 1. halvår 2014. Mange besætninger viser rigtig gode takter, og overordnet set er det gennemsnitlige foderforbrug forbedret med hele 8 FE pr. produceret gris! Det er super!
Lap vinder denne gang er Team Nordahl, som er helt nede på 282 FE pr. produceret gris. Tillykke til Team Nordahl! Følg med på www.minus30fe.dk og Facebook siden (Facebook/minus30fe) for mere om vinder teamet.
Vi har stadig udfordringer med datakvaliteten, og nogle teams er blevet pålagt doping control. Dette bliver primært en øvelse mellem konstruktøren og en doping controller fra Minus30 Projektgruppen.
Læs også det spændende september nyhedsbrev, som netop er blevet lagt på på www.minus30fe.dk > nyhedsbrev.
Det var en enstemmig VSP bestyrelse, samt Facebook brugerne, som stemte Team Stovgaards kreative billede ind som vinder af Minus30 fotokonkurrencen. Tillykke til Team Stovgaard, som vil modtage flotte Minus30 trøjer!
Team Stovgaard
En indsats for at nedsætte foderforbruget i svineproduktionen