Projektgruppen har udarbejdet en lille liste med spørgsmål og svar om projektet. Har du flere spørgsmål du gerne vil have besvaret, så skriv en kommentar under indlægget.
Hvad har Formel 1 at gøre med at spare foder?
Formel 1 repræsenterer teamwork, motivation og drømmen om at vinde. Der skal samles point, mellemtider og kåres racevindere. Det er innovation, sulten efter at blive bedre og spændingen, som gør én til vinder over de andre.
En Formel 1 skal være meget aerodynamisk, for at komme hurtigt frem og forbruge den optimale mængde brændstof ligesom det er i svineproduktion. For eksempel skal klima i stalden, ædepladser ved trug etc. være ”aerodynamisk”, for at grisen kommer hurtigst muligt og bedst muligt i mål. Racerkørerne skal være i topform. Det skal personalet i en svineproduktion også for at kunne yde optimalt.
Hvorfor kaldes min rådgiver for ”constructor”?
For at skabe stemningen omkring Formel 1 temaet, vil følgende terminologier være gennemgående i projektet:
Team = Besætning
Racestrategi = Handlingsplan
Race Controller = Projektleder
Marshall = Regional tovholdere
Constructor = Lokal projektrådgiver
PitStop = Regionsaktiviteter
Mellemtider = E-kontroller
Kvalificering = Hvert år
Lap vindere = De bedste besætninger ved E-kontroller og DB-Tjek opgørelser
Grand Prix vinder = Vinder af kvalificeringsrunden
World Champion = Projektvinder
Hvem er min regionale Marshall?
Der vil være fire regionale Marshalls som vil være ansvarlige for følgende regioner:
– Gitte Hansen – Sjælland og Bornholm (Gefion og Bornholms Landbrug)
– Joachim Andersen – Midt- og Østjylland (LMO, Midtjysk Svinerådgivning og 3S)
– Annette Lykke Voergaard – Nord- og Vestjylland (Svinerådgivning Danmark og AgriNord)
– Lisbeth Shooter – Fyn, Syd- og Sønderjylland (DK-Svinerådgivning/Patriotisk Selskab og Centrovice)
Hvor meget tilskud giver projektet mig?
Du får dækket udgifter til rådgivning med op 50 %, dog maks.:
År 1: 30.000 kr.
År 2: 25.000 kr.
År 3: 20.000kr.
Hvad kan jeg få tilskud til?
Der gives 2.000 kr. i tilskud til dyrlægens deltagelse på opstartsmødet med besætningen og den gennemgående rådgiver.
Derudover dækker tilskuddet omkostninger til rådgivning, datavalidering (E-kontrol), DB-Tjek mm. samt besætningens rådgivers deltagelse i projektmøder, indsendelse af SurveyXact mm.
Hvad skal der ske på det første møde med vores constructor?
Der skal afholdes et opstartsmøde ved projektstart i februar/ marts 2014, hvor der lægges en plan for rådgivningsforløbet for det første år.
Inden besøget vil contructoren bede dig om følgende oplysninger:
- Seneste E-kontrol
- Aktuelle foderoptimeringer/indlægssedler
- De seneste 3 dyrlægerapporter
- Oplysninger om ventilationsanlæg (hvilken styring)
- Oplysning om foderanlæg (hvilken styring)
Der skal lægges en handlingsplan for besætningen, som inkluderer indsatsområder og mål, samt ansvarsområder og roller for dyrlæge, projekt rådgiver, ejer og alle medarbejderne. Der skelnes mellem kortsigtede og langsigtede mål, og der laves en handlingsplan for et år ad gangen.
Ejeren og ledende medarbejder deltager ved de indledende besøg. Ansatte medarbejdere deltager som minimum ved diskussion af mål og indsatsområder og er med når den endelige handlingsplan aftales.
Den endelige handlingsplan for hver fase af projektet skal indsendes til VSP i underskreven stand!
Er der noget med, at det ikke er alle, der fortsætter efter det første år?
De 20 % af besætningerne, som har den dårligste point-score, når ikke ”tidsgrænsen” og ind over målstregen, og de kvalificeres sig derfor ikke til det videre projektforløb.
Besætninger kvalificerer sig heller ikke, hvis:
- Deadline til DB-Tjek ikke overholdes.
- Kravet om minimum 4 rådgivningsbesøg pr. år ikke overholdes. Dyrlægens besøg tæller ikke.
- Besætningen ikke kan godkendes af Danish kontrollen under hele projektperioden.
- Der snydes med data.
Hvad hvis jeg får PRRS undervejs?
Der kan i projektet ikke tages hensyn til faktorer, som kan forklare en manglende fremgang, såsom sygdom, sanering, brand, udvidelse mv. Hvis besætningerne, på trods af ovenstående faktorer eller lignende er i stand til at forbedre foderforbruget, kan de stadig deltage i projektet.
Hvor ofte hører jeg nyt om min placering på hitlisten?
Der indsamles data fire gange årligt. De to vigtigste dataindsamlinger sker i forbindelse med DB-Tjek som laves for et halvt år ad gangen. Ind imellem disse samles data fra e-kontrollen til en slags ”mellemtid”. Hver gang udsender projektet en hitliste med besætnings placering.
Hvordan kan jeg sammenligne mig med en besætning, som har andre indgangs- og afgangsvægte?
Alle oplysninger om foderforbrug i Minus 30 FE bliver standardiseret til et fast vægtinterval, så det er muligt at sammenligne besætningerne. Hvis man fx har smågrise med indsættelse ved 12 kg og afgang ved 35 kg, bliver foderforbruget for disse grise regnet om til et 7-30 kg vægtinterval. For slagtesvin regnes med et vægtinterval på 30 til 108 kg levende vægt. Nøgletal for foderudnyttelse og daglig tilvækst er tilsvarende omregnet til et fast vægtinterval.
Er det rigtigt at poltefoder ikke tæller med?
Ja, poltefoder til polte under 100 kg er taget ud af det samlede foderforbrug. Dette sker automatisk i DB-Tjek opgørelserne. Poltefoderet tages ud, da der blandt de deltagende besætninger er stor forskel på poltenes indgangsvægt. Denne forskel vil gøre en sammenligning af foderforbruget utydelig.
